Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kursus i Dialogisk Læsning.

29. september - 18:30-21:30

Dialogisk læsning er en metode, som understøtter udvikling af barnets ordforråd. Det styrker både sprogforståelse og det produktive sprog, da metoden har fokus på samtalen mellem børn og voksne. Børnene bliver inddraget i fortællingen af bogen og der skabes fokus og fordybelse i bogens indhold og ord.

Dialogisk læsning virker seks gange større på børns sprogtilegnelse end højtlæsning. Metoden er den mest undersøgte og afprøvede. Vi ved, at det virker.

Vi (sprogvejledere Tinna og Lena) tager udgangspunkt i socialstyrelsens materiale ”Sprogpakken”, som beskriver dialogisk læsning sådan:

”Dialogisk læsning kan anvendes målrettet til fx at øge ordforråd og narrative kompetencer, ligesom dialogisk læsning kan anvendes mere generelt som udgangspunkt for gode samtaler.

Når dialogen er vigtig, er det, fordi ord bliver til produktivt sprog, når ord anvendes i samtaler i mange forskellige kontekster. Når barnet i en samtale bruger nye ord, bliver ordene efterhånden en del af det aktive ordforråd.

I modsætning til traditionel oplæsning, hvor den voksne læser, og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber sproglig interaktion med barnet under læsningen. ”

Vi vil på kurset introducere til dialogisk læsnings tre faser, give eksempler fra praksis samt have materialer med, som I kan blive inspireret af. Forældrene er en vigtig del af børnenes sproglige udvikling, og derfor vil vi komme med eksempler på, hvordan forældrene kan inddrages.

Når I går fra kurset vil I være indført i metoden ”dialogisk læsning”, I vil gå derfra med konkrete materialer samt evne til at planlægge et forløb med dialogisk læsning som omdrejningspunkt.

 

Tidspunkt: den 29/9 kl. 18.30-21.30

Sted: Gug Skole

Kurset og materialer er gratis for medlemmer af vores forening.

Foreningen sørger for en vand og kage. I skal selv medbringe kaffe/the samt en kop.

Max. 25 deltagere.

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige

Detaljer

Dato:
29. september
Tidspunkt:
18:30-21:30

Arrangør

Foreningen for privat pasning i Nordjylland
E-mail:
privatpasningnordjylland@gmail.com
View Arrangør Website