Webstedet privatbornepasning.dk drives af Foreningen for privat pasning i Nordjylland. Men foreningen er ikke ansvarlig for ukorrekte oplysninger på medlemmers profilside.
HVAD ER PRIVAT PASNING ?
-
En pasningsform for dig, som selv ønsker at have indflydelse på og valgfrihed omkring dit barns pasning.
-
Privat pasningsordning har lovhjemmel i dagtilbudslovens § 78+79 og er et alternativ til de offentlige dagtilbud.
-
Privat pasning kan udføres i mange forskellige modeller. (fx pasning med op til 5 børn, storordning med pasning op til 10 børn, med og uden arbejdsgiverkompetence.) Den mest brugte model er, hvor forældre køber en pasningsplads og pasningsordningen selv har arbejdsgiverforpligtelse og afregner selv med SKAT.
-
En privat pasningsordning arbejder i eget hjem eller hjemlige omgivelser og må passe op til max. 5 børn pr. voksen.
-
Pasningsordningen betaler selv alle udgifter til kost, udstyr og hjælpemidler såsom stole, legeredskaber mm.
-
Pasningsordningen bestemmer selv åbningstider og dagligdag og hvilke kerneværdier der vægtes.
-
Pasningsordningen forvalter selv venteliste og hvilke børn der optages og indgår en privatretslig aftale med forældre om betaling, pasningstid, ferie, sygdom mm.
-
Kommunen godkender alle private pasningsordninger og pasningskontrakter
-
Kommunen fører løbende tilsyn med private pasningsordninger. Tilsynet skal udføres efter en sammenlignelig ramme ift. form og indhold, som anvendes ved tilsyn i et alderssvarende kommunalt dagtilbud.
-
Private pasningsordninger skal ikke udarbejde pædagogiske læreplaner og sprogvurdering. Men private pasningsordning skal tilrettelægges så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Endvidere tilrettelægges at børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
-
En pasningsordning bestemmer selv hvor mange lukkedage de har. Antal lukkedage skal betegnes som i rimelig omfang af ferie i forhold til åbningstiden.
-
Der er ikke krav om alternativ pasning ved lukkedage (ferie og sygdom) hos den private pasningsordning.
Vælg privat pasning – Det er dit frie valg
Facebook : Privatbornepasning.dk